Druesorter

Airén
Aligoté
Aramon
Barbera
Bastardo
Blauer Portugieser
Boal/bual
Bonardo
Cabernet Sauvignon
Canaiolo
Carignan
Chardonnay
Chasselas
Chenin Blanc
Chinon Blanc
Cinsault
Dolcetto
Fendant
Folle Blanche
Freisa
Friolaro
Furmint
Garmay
Garganega
Gewürztraminer
Grenache
Grignolino
Groslot
Gutedel
Johannisberg Riesling
Kadarka
Malbec
Malvasia/Malvoisie/Malmsey
Merlot
Meunier
Moscatel
Moscato
Mourvèdre
Müller-Thurgau
Nebbiolo
Palomino
Pedro Ximenéz
Petite Sirah
Petit Verdot
Pinot
Pinot Blanc
Pinot Gris
Pinot Chardonnay/Chardonnay
Pinot Noir
Riesling
Rousanne
Roussette
Ruländer
Sangiovese
Sauvignon/Sauvignon Blanc
Scheurebe
Sémillon
Sercial
Sylvaner/Silvaner
Traminer
Trebbiano
Ugni Blanc
Verdelho
Verdicchio
Verdiso
Vermentino
Vinifera
Zinfandel


Airén
Den vigtigste drue (hvid) i La Mancha, Spanien. Den er verdens mest plantede drue. Anvendes meget til iblanding af stedets røde vine. Rødvine fra La Mancha udelukkende på røde druer kaldes tinto tinto. Dog kan vine, der kun betegnes tinto, også godt være produceret på røde druer alene.

Aligoté
Gulgrøn hvidvinsdrue fra Bourgogne. Giver i gode år jævnt gode kraftige, men alkoholsvage vine. Hvid Bourgogne på denne drue skal betegnes som Bourgogne-Aligoté. Det er denne hvidvin, der iblandet Crème de Cassis (solbærlikør) indgår i aperitifdrikken Kir, som er populær i Bourgogne og også meget anvendt i Danmark. Husk: bundvinen skal være tør og kraftig!

Aramon
En særdeles ydedygtig druevariant, der især har været dyrket i Sydfrankrig.

Barbera
Rødvinsdrue, der især dyrkes i Piemonte i det nordvestlige Italien. Barberavinene er lettere end Barola og BBarbaresco.

Bastardo
En af de vigtigste druesorter ved produktionen af portvin og madeira.

Blauer Portugieser
Rødvinsdruesort, der især dyrkes i Østrig.

Boal/bual
En drue på Madeira, der giver en blød og sød vin.

Bonardo
Druesort til mørke rødvine. Dyrkes først og fremmest i Piemonte (Asti og Alessandria) i Italien, også til mousserende vine.

Cabernet Sauvignon
Druen, der giver Médocs vine deres karakter. Den er krydret og har et garvesyreindhold, der gør det nødvendigt at lagre vinen. Den anvendes også andre steder end i Bordeaux og tages stadig op i andre områder. En anden lidt mindre kendt drue hedder Cabernet Franc.

Canaiolo
Rød druesort. En af druerne til Chianti.

Carignan
Frankrigs mest udbredte rødvinsdrue. Står bag oceaner af billigere vin.

Chardonnay
Fornem hvidvinsdrue, der især er kendt i Bourgogne og ikke mindst Champagne.

Chasselas
Dette er en produktiv og hårdfør drue med mange varianter, flere berømte spisedruer, men giver almindeligvis ikke særlig gode hvidvine. I Schweiz kaldes den Fendant og er her den foretrukne drue.

Chenin Blanc
Hvidvinsdrue af fremragende kvalitet. Den klassiske drue i Loire-dalen og kaldes da også Pineau de la Loire, selv om den ikke er en ægte Pinot eller i det hele taget i familie med denne druesort.

Chinon Blanc
En hvidvinsdrue fra Loire.

Cinsault
Rødvinsdrue, der blandt andet bruges til vine fra Châteauneuf-du-Pape og i Sydfrankrig i øvrigt.

Dolcetto
Italiensk rødvinsdrue, der er meget udbredt i Piemonte og har givet navn til blød, rød vin, der er hurtig drikkemoden, men til gengæld yderst forfængelig.

Fendant
Det schweiziske navn for Chasselas-druen, der er langt den førende i landets vinavl. I kantonerne Vaud, Valais og Neuchâtel giver den mange friske, ofte fine vine. Fendant de Sion er således en udmærket hvidvin fra Valais.

Folle Blanche
Grøn druesort, der giver en lys og let vin (uden noget særpræg, men frisk med ren smag og megen syre), som tidligere var den vigtigste vin til destillation af cognac, men som nu i vid udstrækning bliver erstattet af Ugni Blanc druen. Druesorten dyrkes nu mest intenst i egnen omkring Nantes, hvor den kaldes Gros Plant og yder en vin af samme navn.

Freisa
Italiensk rødvinsdrue og navnet på den vin, der produceres på den - især Piemonte mellem Torino og Casale Monferrato. Særlig kendt er Freisa'en fra Chieri. Freisa laves i to helt forskellige udgaver, den ene en tør rødvin og den anden ganske let mousserende. Den sidste tappes i modsætning til den første ganske ung og nyder størst popularitet hos italienerne selv.

Friolaro
Rødvinsdrue og også navnet på vine lavet på den i den italienske provins Padua nær Venezia. Friolaro-vinen er ret ordinær, men populær som bordvin i gondolernes by.

Furmint
Berømt ungarsk druesort, hoveddruen bag Ungarns Tokay'er, men også bag mange andre af landets vine. Den siges at være blevet bragt til Ungarn i tidlig middelalder.

Garmay
Rødvinsdrue, enerådende i Beaujolais og med til at give vinene herfra deres ganske specielle karakter. Dens succes skyldes, at den giver bedst resultat på ler- og granitagtig jord, mens den ikke bruges i det nordlige Bourgogne, hvor jorden er kalkholdig.

Garganega
Italiensk hvid druesort, som er hoveddruen bag den hvide Soave-fin, støttet af Trebbiano-druen.

Gewürztraminer
Meget velduftende og kraftig druesort, der giver fyldige vine. Den dyrkes meget i Alsace (hvor navnet staves uden omlyd), en del i Tyskland og er indført i Californien. Man siger pga. den ret så påtrængende aroma og bouquet om nogle gewürztraminere, at de "dufter som en luder", men ikke alle er dog så pågående - om man så må sige.

Grenache
Meget produktiv sød rødvinsdrue, som bruges meget i Sydfrankrig, hvor den også benævnes Alicante, i Rioja-distriktet i Spanien (hvor den kaldes Garnacha) og i Californien. Den er en af druerne i Châteauneuf-du-Pape og anvendt på en anden måde - druen bag de specielle franske hedvine i Banyuls - og endelige druen til den berømte rosévin Tavel i Rhône-dalen.

Grignolino
Fortrinlig italiensk rødvinsdrue med en meget speciel og påtrængende duft. Det er samtidig navnet på den vin, der laves herpå - især i området nord for byen Asti i Piemonte.

Groslot
God rødvinsdrue, der bruges meget i Loire-dalen, ikke mindst til det meste af den halvsøde Rose d'Anjou. Når Anjous rosévin skal være bedre, bruges Cabernet-druen, og produktet kaldes da Cabernet-Rosé d'Anjou.

Gutedel
Tysk navn for den hårdføre, ikke særligt fremragende Chasselas-drue, som i Schweiz kaldes Fendant. Det anføres, at navnet, der skal deles som gud (god) og edel (ædel), er en grov overdrivelse i betragtning af druens kvalitet.

Johannisberg Riesling
Den californiske betegnelse for den helt ægte Riesling-drue i modsætning til de andre californiske druer, der smykker sig med Riesling-navnet.

Kadarka
Førende ungarsk rødvinsdrue. Det er druen bag de fleste af landets bedre rødvine, som bærer Kadarkanavnet ledsaget af en oprindelsesappellation, f.eks. Egri Kadarka.

Malbec
Mindre udbredt, Merlot-lignende drue, der kan indgå med en lille procentdel i Bordeaux-vine. Også kendt under navnet Cot f.eks. i Cahors.

Malvasia/Malvoisie/Malmsey
Hvid druesort, som dyrkes mange steder rundt om Middelhavet, i Sydafrika, Californien og på Madeira.

Merlot
Den mest udbredte drue i Bordeaux. Den modnes tidligt og er produktiv og giver vinen blødhed og rundhed. Den anvendes meget i St. Émilion og Pomerol, mens Bordeaux' bedst kendte drue, Cabernet Sauvignon, er fremherskende i Médoc.

Meunier
En undersort af Pinot Noir-druen. Meunier er det franske ord for "møller" og er givet til druen, fordi dens blade på undersiden er hvidlige, som var de pudret med mel. Druen anvendes ved siden af Pinot Noir og Chardonnay til fremstillingen af Champagne, dog ikke til de fineste. Den giver en god frugtagtig smag, men er syrefattig, hvorfor en champagne med stort Meunier-indhold vil have kortere levetid.

Moscatel
Den portugisiske form for Muscat, en druefamilie med mange medlemmer. Moscato de Setubal fra egnen om byen Setubal sydøst for Lissabon er en af de allerbedste vine af Muskatal-typen, en sød hedvin med en overvældende frugt og duft.

Moscato
Det italienske navn for Muscat-druerne og for de forskellige vine, der lægger most til, alle mere eller mindre med samme karakteristiske bouquet/duft. Kendt er hvidvinene Moscato di Canelli (eller Moscatello) og den mousserende meget søde Asti Spumante.

Mourvèdre
Udbredt drue i Sydfrankrig, Provence og Rhône. De gode Bandol-vine skal have et Mourvèdreindhold på 50%.

Müller-Thurgau
Den mest udbredte drue i Tyskland, en krydsning mellem Sylvaner og Riesling, der giver velduftende vine.

Nebbiolo
Fornem italiensk drue. Den giver blandt andet de langtlevende rødvine fra Barolo, Barbaresco og Ghemme. Navnet er udledt af det italienske ord nebbia, der betyder "tåge". Druen giver nemlig de fineste resultater i egne, som i efteråret byder på morgentåge. Speciel Piemonte-drue.

Palomino
Den vigtigste drue til sherry-produktion i Jerez de la Frontera.

Pedro Ximenéz
Spansk druesort, der dyrkes i Montilla-, Malaga- og Sherry-distrikterne og kan give en fin tør hvidvin med en naturlig alkoholprocent helt oppe på 15-16. I de to sidstnævnte distrikter lægges druerne til tørre på stråmåtter og bliver til en meget sød vin, der efter lagring er det bedste sødemiddel til sherry'en. Vigende andvendelser.

Petite Sirah
Californisk rødvinsdrue i familie med Syrah-druen fra Rhône-dalen.

Petit Verdot
Vigtig drue i Médoc, hvor de små tykskallede druer giver vinene karakter, farve og tannin. Tilblandes ofte kun nogle få procent.

Pinot
Bourgognes berømte drue Pinot Noir, der sammen med Chardonnay (også kaldet Pinot Chardonnay) også er druen bag champagnerne. Anvendes i mange vinlande. Hører sammen med Cabernet Sauvignon og Riesling til i druernes topklasse.

Pinot Blanc
Drue af Pinot-familien. Bruges i en del vingårde i Alsace og rundt om i Norditalien.

Pinot Gris
En Pinot-drue, der giver fremragende vine, især i Alsace (hvor den tidligere kaldtes Tokay d'Alsace), Baden (hvor den hedder Ruländer) og Norditalien.

Pinot Chardonnay/Chardonnay
En drue, der efter alt at dømme ikke er en Pinot, og som er en af de allerbedste hvidvinsdruer. Den er druen bag alle de fine hvide Bourgogner, blandt andet Chablis, Montrachet og Pouilly-Fuissé, og den meste champagne.

Pinot Noir
Hoveddruen i Bourgogne (og Champagne), den største i Pinot-familien og druen bag alle de store røde Bourgogner som Chambertin, Beaune, Pommard, Corton, Romanée og Musigny. I Champagne fjernes skallerne/drueskindet hurtigt under presningen, så den hvide vin ikke tager farve af dem. Pinot Noir kaldes Spätburgunder i Tyskland og Pinot Nero i Italien.

Riesling
En ædel, sent modnende drue, der giver nogle af de allerfineste tørre hvide vine i Tyskland, Østring, Ungarn, Alsace og mange andre områder. Den er blandt andet den eneste drue bag alle de bedste Moselvine og Rheingau-vine. I Østrig kaldes den Rheinriesling. I Californien både White Riesling og Johannisberger Riesling. Riesling'en ytrer sig fornemst, når den vokser i et køligere klima.

Rousanne
En hvidvinsdrue, der i Rhône-dalen står bag de karakteristiske hvidvine i Hermitage, Crozes og Péray m.fl. områder.

Roussette
Et andet navn for Altessedruen.

Ruländer
Det tyske navn for Pinot Gris-druen, som også kaldes Grauer Burgunder.

Sangiovese
Fremragende italiensk rødvinsdrue, tidligere San Giovese. Den er dominerende i Chianti-distriktet og Toscana-området.

Sauvignon/Sauvignon Blanc
Fortræffelig hvidvinsdrue, måske kun overgået af Chardonnay-druen og Riesling. I Bordeaux-området er det den førende drue i Graves og (sammen med Sémillon-druen) i Sauternes.

Scheurebe
En krydsning mellem Riesling- og Sylvaner-druen, der giver velduftende vin.

Sémillon
Meget kendt hvidvinsdrue, der anvendes meget især i Bordeaux, hvor den sammen med Sauvignon Blanc-druen giver de søde vine i Sauternes og Graves. Den kan også anvendes alene, men vinen kommer til at mangle lidt friskhed.

Sercial
Navnet på både en hvidvinsdrue og for den mest tørre Madeira-type.

Sylvaner/Silvaner
Givtig robust hvidvinsdrue med temmelig neutral bouquet. Den er ofte druen i billigere vine, men skal ikke ringeagtes. Er f.eks. hoveddrue i de kendte Franken-vine.

Traminer
Andet navn for Gewürztraminer. En kendt og udbredt hvidvinsdrue, almindelig i Tyskland, Alsace, Sydtyrol og Californien m.fl. Den giver en vin med særpræget aroma/bouquet, oftest blød og med kun lidt syre. Særlig fornem er Gewürztraminer'en i Alsace.

Trebbiano
Udbredt hvidvinsdrue i Italien. Kendes også under navnet Ugni blanc og er den drue, der giver de ansete Cassis-vine fra Provence deres karakter. Også den vigtigste grundsten i Cognac-området.

Ugni Blanc
Se Trebbiano.

Verdelho
En druesort og en lidt sødere madeira med en tør eftersmag.

Verdicchio
Italiensk hvidvinsdrue, der blandt andet i området Marche (udtales "marke") i det mellemste Italien, beliggende ud mod Adriaterhavet, giver en fin vin, der sælges på amphoralignende flasker.

Verdiso
Italiensk hvidvinsdrue, der blandt andet anvendes i Veneto-området omkring Verona. ruges både til tørre, søde og mousserende vine. I så fald kaldes druen Prosecco.

Vermentino
Hvidvinsdrue, der ved den italienske riviera giver en frisk og syrlig vin, der ofte serveres til skaldyr. Druen anvendes på Sardinien.

Vinifera
Der er tusindvis af forskellige drue-familier, men den store moder til så at sige alle vine i dag er Vitis Vinifera.

Zinfandel
Original amerikansk drue, en af Californiens mest anvendte rødvinsdruer, der giver en meget tiltalende vin, der kan minde om en god fransk Beaujolais.